Søvnløshed

Vi sover ca. en tredjedel af vores liv. En god søvn er altafgørende for vores velbefindende. Hvis du sover dårligt, er du uoplagt og ukoncentreret, mangler letheden og den spontane livslyst.

Så det gælder om at få den rette søvnmængde og ikke mindst den rette søvnkvalitet. Søvnen hænger nært sammen med både vores kropslige helbred og vores psykiske velbefindende.

Når det indre ur signalerer sovetid falder udskillelsen af de stimulerende signalstoffer, men udskillelsen af søvnsignalstoffer stiger. Det gælder om at respektere disse naturlige forhold. Hvis du skaber ubalance ved uregelmæssigheder, som meget varieret sengetid eller kunstige midler eventuelt alkohol, kan det føre til søvnforstyrrelser og dårlig søvnkvalitet.

Ofte er søvnproblemer forvarsel om en kommende depression eller om risikoen om tilbagefald. 90% af mennesker med depression har en søvn der er markant forstyrret. Også stress forstyrrer søvnen på flere måder, i begyndelsen med både nedsat dyb søvn og nedsat REM (drømme) søvn.

Der kan også være store problemer med at falde i søvn, og måske vågner du tidligt og kan ikke fald i søvn igen.

Vi arbejder med dybdeafspænding, visualisering, kost og motion for at afhjælpe disse symptomer på, at der er ubalance i dit liv.

Søvnen er nødvendig, hvis hjernen og kroppen skal fungere ordentligt. Derfor er det vigtigt, at du tager dine søvnproblemer alvorligt og gør noget ved dem.